Udgangsforbud i Frankrig forlænget
Udgangsforbudet i Frankrig er forlænget med 15 dage af den franske Premier ministre Édouard Philippe, dvs. til efter påske – den 15. april.
Udgangsforbudet i Frankrig er forlænget med 15 dage af den franske Premier ministre Édouard Philippe, dvs. til efter påske – den 15. april.
Følgende regler er gældende i Frankrig for de næste 15 dage (fra 17. marts 2020) :
Man skal helt konkret udfylde en formular såfremt man skal fra A til B – eller bare udenfor sit hjem. Såfremt ovenstående overtrædes gives der bøder på mellem 38€ og 135€. Militæret er ligeledes indsat og der bliver lavet kontrol.
Er du lystfisker og kunne tænke dig at slappe af med et par kast, mens du er på ferie i Les 4 Moulins, skorter det ikke på gode fiskesteder i Var, f.eks. Lac de Carcès ganske tæt på Cotignac.
Men det kræver selvfølgelig et fiskekort, som kan købes på nettet. Webadressen er www.pechevar.fr. Et dagkort til Var-provinsen kan købes for 16 euro, mens et ugekort til 33 euro også kan bruges i 90 andre departementer.
Hvis du kunne tænke dig at lære at være høflig på fransk, er her en god øvelse komponeret af Mme Louise og nedskrevet af Mme Birgitte. Hvis det kniber med forståelsen, følger Mme Beths forkortede og fri version på dansk. Teksterne stammer fra franskholdet på Les 4 Moulins i december 2019.
selon Louise Klitgaard et Birgitte Olesen
FAIRE UNE RELATION EST TRÈS IMPORTANT EN FRANCE !
EN FRANCE TU ES LE CLIENT/LA CLIENTE
LES FRANÇAIS SONT FIERS DE SA CULTURE, DE SON PAYS ET DE SA HISTOIRE
LA RÉUNION DE LA FAMILLE AUTOUR DE LA NOURRITURE ET DU VIN EST PRIVÉE
LA VIE FRANÇAISE EST ÉQUILIBRÉE
LES HOMMES FRANÇAIS
Tu peux bien essayer !!!!!!
Og nu på dansk:
Referat af Louise Klitgaards indlæg på franskugen december 2019 ved Beth Bjerregaard.
Der er ret store kulturelle forskelle for, hvordan man opfører sig i Danmark og i Frankrig. Herunder ses nogle tips til god integrering i Cotignac og Frankrig generelt.
Kommunikation er meget vigtig i Frankrig
Respekt
Familien
Mad
Franskmænd investerer i det gode liv
Værsgo og prøv!
75” TV LED skærm med Google Chromecast og Apple TV giver dig nye muligheder for såvel tv, underholdning som kurser og arrangementer med brug af storskærm.
Af Werner Kaihøj
Aktionærugen 2020 havde opdatering og istandsættelse af konferencelokalet med tv på agendaen samt nedtagning af de gamle parabolantenner og ældre tv-skærme i La Serre og Mys Hus. Mange aktionærer har ønsket mulighed for Google Chromecast og Apple TV. Det er nu opsat i konferencerummet.
Konferencelokalet er opdateret med Arne Jacobsen-borde (6 stk.) og ’Syver’ stole m/armlæn (24 stk.). Lokalet er nymalet, og stole og borde renset og rengjorte. Så hold dig ikke tilbage med at booke ophold under EM i fodbold, OL i Tokyo eller Tour de France og alle de andre store TV-begivenheder. Du kan sagtens se tv.
Når børnene invaderer Les 4 Moulins i skoleferierne, er der mulighed for fællesskab, pizza og Disney Sjov og meget andet. Ligeledes kan teens hænge ud med fx Counter Strike, FIFA eWorld Cup, Apple, Netflix og HBO.
Har du lyst til at afholde aktionærkurser, arrangementer m.v., får du nye muligheder med storskærmen, der kan kobles direkte til alle typer devices og PC’er. Du kan selv indrette dit konferencerum, som du ønsker.
Det nye wi-fi dækker også konferencelokalet, men desværre er vi begrænset af ’Oranges’ formåen mht. hastighed og båndbredde (læs venligst historien om wi-fi på hjemmesiden), så du er begrænset af 15/20 Mbit.
Du kan også benytte din egen telefon/device’s mobile internet. Det giver på Les 4 Moulins mulighed for op til 100/100 Mbit.
Hermed invitation til kursus i Les 4 Moulins “Yoga, strik og meditation” fra torsdag den 12. november til søndag den 15. november 2020.
Holdstørrelse: Max. 14 personer.
Vi har reserveret den nødvendige kapacitet frem til den 3.2.2020, så vær ude med din tilmelding inden da.
Kurset er både for begyndere, let øvede og “hard core”.
Undervisere: Ida Heinesen – Yogalærer med eget studie i Svendborg
Vibeke Munk – Akupunktør og underviser i meditation/zen samt strikkeentusiast
Pris: Kr. 1.950 i delt dobbeltværelse.
Prisen er for ophold på stedet, turistskat, undervisning og materialer samt en let frokost ved ankomst og morgenmad alle dage.
Ønsker man eneværelse/lejlighed med eget køkken, vil merprisen være efter gældende prisliste på det pågældende tidspunkt.
Hvad indgår IKKE i prisen:
I ovenstående pris indgår ikke flybillet t/r til Nice, transport til/fra slottet samt resterende forplejning.
Du skal ca. beregne kr. 500-600,- til kost til de resterende forplejning.
Flybilletter t/r København/Nice kan købes til meget rimelige priser på Norwegian, især fordi kurset ligger uden for højsæson.
Det vil endvidere være muligt at købe lidt garn samt strikkepinde under opholdet. Men ellers udsendes der en forslagsliste til, hvad du bør medbringe ca. 14 dage inden kursusstart.
Program:
Torsdag ankomst mellem kl. 12:00-13:00. Kl. 13:00 er der velkomst, en let frokost og præsentation.
Kl.14:00-14:30: Fælles meditation
Kl. 15:00-16:30: Strikkecafé
Kl. 16:30-19:00 Laver vi mad sammen og spiser
Kl. 19:30-21:00: Yoga
Fredag:
Kl. 07:30-09:00 Fælles morgensang og yoga
Kl.09:00-10:00 Morgenmad
Kl. 10:00-12:00: Strikkeundervisning og inspiration
Kl. 13:00 Frokost
Kl. 14:30-16:30: Inspirationsgåtur, hvor vi indsamler idéer til farvekombinationer og egne mønstre fra Provence samt evt. eftermiddagskaffe-stop i Cotignac.
Kl. 17:00-17:30 Meditation
Kl. 17:30-20:00 Egentid og aftensmad
Kl. 20:00-22:00 Strikkecafé
Lørdag:
Kl. 07:30-09:00 Fælles morgensang og yoga
Kl. 09:00-10:00 Morgenmad
Kl.10:00-12:00 Strikkeundervisning med påbegyndelse af mønsterdesign fra inspirationstur dagen før
Kl. 13:00-14:00 Frokost
Kl. 15:00-16:30: Blid yoga, afsluttende med meditation
Kl. 17:00 til 20:00 Egentid samt aftensmad
Kl. 20:00-22:00 Strikkecafé
Søndag:
Kl. 07:30-09:00 Fælles morgensang og yoga
Kl. 09:00-10:00 Morgenmad
Kl.10:00-12:00 Strikkeundervisning og ”alt det sidste”, så du kan gå videre med dit projekt derhjemme
Kl. 12:30- 13:30 Frokost og herefter afrejse
Tilmelding sker til til Ida Heinesen eller Vibeke Munk på:
Ida Heinesen tlf. 60137787
Vibeke Munk tlf. 28597279
Ved tilmelding indbetales samtidigt kr. 900,- i depositum.
Resten af kursusbeløbet (kr. 1.050,-) skal være indbetalt senest den 1.10.2020 til konto i Handelsbanken: 6485 0002001201
Efter den 1.10. er det ikke muligt at få indbetalt beløb retur med mindre, der er venteliste til en ledig plads.
Husk at angive navn samt “YogaStrikke kursus” ved indbetaling.
De bedste hilsner og vel mødt fra
Ida Heinesen & Vibeke Munk
Hvis I er så heldige at befinde jer i Sydfrankrig i perioden 15. februar til 3. marts 2020, har I chancen for at opleve et ekstraordinært spektakel – nemlig citronfestival i byen Menton øst for Nice, der i år afholdes for 87. gang.
Nogle højdepunkter:
Men læs selv mere på hjemmesiden fete-du-citron.com. Der er også mulighed for at slutte sig til en udflugt organiseret af Club Danois. Læs om den under Kalender (kun for aktionærer i L4M).
Fotos: @ Ville de Menton
Billedet: Franskholdet på feltstudier, hvor de kombinerer teori og praktik
Helle Katholm har sendt os denne fine beretning samt billeder for aktionærgruppens første franskkursus på Les 4 Moulins:
“Solen varmer, så man ind imellem får sommerfornemmelser. I og uden for La Maison sidder grupper af aktionærer, dybt optaget af finde gode historier om Les Quatre Moulins og udtrykke dem. På fransk!
Vagn var ude for et slemt cykeluheld, men han havde kræfter til at give os alle et lynkursus i storytelling, og Louise har i formiddag indviet os i den franske kultur. Alle de koder, der kan gøre vores liv hernede både lettere og meget mere interessant.
I køkkenet er Jens og Vagn ved at forberede aftenens måltid; boeuf bourgignon og mousse au chocolat. Efterfulgt af fransk fællessang.
Alt det, dette fantastiske sted kan, er i spil i denne tid, hvor dagene for mange starter med yoga under Beths fine instruktion, og hvor de mere flydende hjælper de rustne ud i la langue francaise.
Der bliver oven i købet tid til skønne vandreture under Kims ledelse.
Vi håber at kunne dele vores franske historier med jer inden alt for længe – og naturligvis vil vi sørge for en dansk oversættelse.
Mon ikke endnu en tradition er født?”
Billeder: Der er tid til studier ind imellem de hyggelige måltider
Til trods for en noget sløj olivenhøst var der ikke noget i vejen med humøret hos ‘olivenbanden 2019’. De 80 kilo (mod 375 kg sidste år) blev høstet på en dag. Resten af ugen bliver der vandreture, hygge i den lune sol og dejlige fællesmåltider.
Jens Heiberg meddeler at vinkooperativet vejede den accepterede høst til 50,5 kilo, og at det – som i resten af Provence – var en hel del under middel.