Hunderegler og menneskeregler

Der er kommet en ny medarbejder i Les 4 Moulins – eller måske ikke en rigtig medarbejder. Det er nemlig en venlig og velopdragen hund, der lyder navnet Archie.  Archie er Nathalies og Riaans lille hund, der følger med på arbejdet.

Vores næstformand, Karen Leth, der også er bestyrelsens kontaktperson i forhold til værtsparret i Les 4 Moulins, beder om, at der indskærpes en praksis om hvordan vi omgås Archie og vice versa.

“Jeg har talt med Nathalie om forskellen på dansk hundekultur og fransk. I Frankrig er hunde jo med overalt – også på restaurant! Noget anderledes end i DK,” forklarer Karen. For at undgå problemer på den front foreslår Karen og Nathalie, at aktionærerne oplyses om Archies tilstedeværelse på “slottet”.

“Vi er enige om, at Archie gerne må være på kontoret, men ellers opholder sig udenfor i selskab med Nathalie eller Riaan. Derfor er vores opfordring til gæsterne ikke at invitere Archie ind i køkkener og stuer – ellers kan han jo ikke finde ud af, hvad han må og ikke må,” siger Karen og tilføjer, ”Og nogen er bange for hunde, nogen er allergiske, og vi har jo en ret restriktiv praksis vedr. gæsternes hunde.”

Hvorfor har Les 4 Moulins gadenummeret 1565?

Hvis du undrer dig over hvorfor Les 4 Moulins har nummer 1565 på Ancien Chemin de Salernes, mens genboen lidt længere mod Cotignac har nummer 1422, kommer her en plausibel forklaring.

Forklaringen har en historisk baggrund, der går over 250 år tilbage. Den 1. marts 1768 dekreterede Frankrigs kong Ludvig den 15. at alle huse uden for Paris skulle have et nummer. ”Det var en kongelig ordre, der ofte anses som udgangspunktet for nummereringen af husene i Frankrig,” fortæller Vincent Denis. Han er lektor i moderne historie ved Paris’ Sorbonne universitet og citeres i den engelsksprogede hjemmeside www.connexionfrance.com, hvor historien om husenes numre gengives i en lang artikel.

Årsagen til den kongelige ordre var at franske borgere uden for Paris havde pligt til at indkvartere soldater, og derfor skulle deres huse kunne lokaliseres. Det førte til forskellige og temmelig uens måder at give husene numre på i Frankrig.

En af måderne er den, vi måske kan genkende i Cotignac – nemlig at måle afstanden fra et bestemt sted i byen til huset – i meter. Forklarer Vincent Denis: ”Det betød at alle kendte den afstand de skulle bevæge sig til destinationen i gaden.” Resultatet var at ét hus kunne have nr. 109 f.eks., mens det næste havde 694, fordi der ikke var andre ejendomme imellem de to. Vincent Denis nævner at metoden også, interessant nok, hænger sammen med opfindelsen af meteren som det universale målesystem.

 

 

Spørgsmålet er så blot hvad nulpunktet for nummereringen af Ancien Chemin de Salernes er. Afstanden fra starten på den gamle vej er ikke 1565 meter, og heller ikke fra rundkørslen nede ved vinkooperativet. Det ville snarere passe med midten af hovedgaden, Cours Gambetta. Gode forslag til hvad udgangspunktet kan være, modtages gerne.

At genboen lige overfor har nr. 1566 er jo ikke så mærkeligt, men det viser også at franskmændene er enige med danskerne i det system, at ejendomme på højre side i forhold til udgangspunktet har lige numre, mens husene på venstre side har ulige numre.

 

Kilde: www.connexionfrance.com: Why are the French so suspicious of street numbering?

Cotignac i kvædens tegn

Søndag den 27. oktober står Cotignac på den anden ende. Byen fejrer “le coing” – kvæden. Den højt elskede stenfrugt er meget anvendelig og kan bruges til det salte køkken og til marmelade, vin og som ingrediens i kager. Der er tilsyneladende ingen grænser for dens anvendelighed. Cours Gambetta vil syde af liv med boder, levende musik, parade, fællesspisning og gamle lege for børn og voksne.

Spørg tollguru hvad turen koster

Skal I til Cotignac og holde ferie og pønser på at tage bilen i stedet for fly? Med den smarte hjemmeside tollguru.com kan I nemt regne ud hvad turen vil koste i benzin og vejafgifter – hvis I altså vælger den dyre motorvej i Frankrig eller tilsvarende betalingsveje i andre lande.

Man går simpelthen ind på tollguru.com, indtaster udgangspunkt og destination samt hvornår man har tænkt jer at køre. Så beregner websitet den hurtigste og billigste rute samt et alternativ. Den viser også hvor betalingsanlæggene er langs vejene.

Billigt er det ikke, for en rejse mellem Aarhus og Cotignac anslår tollguru til 2.565 kr. – envejs vel at mærke. Så for Danmark-Cotignac tur-retur koster det ifølge websitet over 5.000 kr. og det uden evt. hotel og forplejning undervejs. På den anden side har man så sin bil til rådighed og skal ikke ud i dyr billeje.

Tak for tippet om tollguru.com til Glenn Bonde Bergvall i Facebook-gruppen Provence Verde – Nordic group.

Mad, vin og kunst i verdensklasse

Er I til fine vine, gourmet cuisine og ikke mindst fremragende arkitektur og kunst, findes der et sted en god times kørsel fra Cotignac, der byder på det hele. Vinslottet Château La Coste ligger nær byen Le Puy-Sainte-Réparade lidt nord for Aix-en-Provence, og man kan enten tage motorvejen og spare ca. 10 minutter eller køre ad mindre veje over Barjols og Tavernes og nå frem til châteauet.

Slottets renommé er nået til avisen Børsen, der har besøgt stedet og er passende begejstret. “Sydfransk slotshotel har mad, vin og kunst i verdensklasse” lyder overskriften. Journalisten kan både dufte de krydderurter, som Herbes de Provence består af, og falde i svime over arkitekturen, skabt af verdensberømte arkitekter som Jean Nuvel, der bl.a. har tegnet DR’s koncertsal, og Frank Gehry, som er berømt for Guggenheim museet i Bilbao.

Derudover bugner slottets park af værker af de fineste kunstnere, bl.a. Louise Bourgeois, Damien Hirst og Alexander Calder. Som Børsens journalist Trine Beckett siger: ”Hvis man er kunst- eller arkitekturaficionado, kan man let tabe pusten”, men hun tilføjer dog at hvis man blot er lidt interesseret, ”kan man her lære nogle af de ypperste værker at kende”.

Udover kunst og arkitektur byder Château La Coste også på fremragende vine, produceret på stedet, og fem restauranter. Slottet er selv stolt af gourmetrestauranten, Francis Mallmann, der ledes af den argentinske chefkok af sammen navn. Den mere uformelle restaurant La Terrasse, der selv siger de har åbent når solen skinner, byder på live eftermiddagsmusik i weekenden.

Endelig kan man selvfølgelig overnatte på slottet, der også har et femstjernet spahotel. Men mon ikke man skal have tegnebogen frem, hvis det står højt på ønskesedlen.

Læs selv mere her: www.chateau-la-coste.com.

Billederne er PR-fotos.

Gode tips til gode udflugter

Planlægger I ferien i Les 4 Moulins og overvejer hvad I skal finde på, når I er dernede, så kan jeg anbefale Lou Calen’s fine hjemmeside, der også er på engelsk.

Som mange nok ved, er Lou Calen et luksushotel midt i Cotignac med tråde rundt i byen. En del af os har allerede stiftet bekendtskab med hotellets gourmetrestaurant, Le Jardin Secret – den hemmelige have, og måske kender I også deres vinbar med navnet Le Bar à Vin de Didier.  Endelig er der nok ikke mange, der ikke har smagt et eller flere glas øl hos mikrobryggeriet La Tuf.

Det, jeg imidlertid vil fremhæve her, er hjemmesidens anbefalinger til udflugter. En artikel har titlen ”Syv dage til at opdage Haut-Var og Provence Verte”, hvor der foreslås en uges aktiviteter og udflugter. Dagene har titler som ”Fra vandfald til landsbyer”, ”Hele dagen i Cotignac”,”Ved Argens-flodens bredder” og ugen slutter med vandretur på Le Petit Bessillon. Indimellem er der tur til Gorge de Verdon og dagture med golf og vinsmagning. For alle dages udflugter er der forslag til frokoststed.

En anden artikel beskriver en dagtur til Verdon-dalen ved søen Lac de Sainte-Croix, hvor der foreslås besøg i middelalderbyerne Bauduen og Moustier Sainte-Marie. I Bauduen kan man leje en båd og får sig en sejltur på søen enten i en elektrisk båd, en kano eller en pedalbåd. Ifølge anbefalingen afsluttes udflugten i byen Riez, hvor man i den rette periode kan se blomstrende lavendelmarker så langt øjet rækker.

Endelig kan man også på hjemmesiden læse om Lou Calen’s aktiviteter på selve hotellets store område. F.eks. er der koncert med Raghunath Manet søndag den 26. maj. Han optræder med indisk verdensmusik på strengeinstrumentet ”veena”, en slags citar.

En mand og en by med en mission

Et højdepunkt på årets Højskoledage var udflugten til byen Callas, der ligger nær Draguignan, ca. 50 km øst for Cotignac. Udover besøg hos maleren Inge Hørup var formålet for de 29 kursusdeltagere at møde den danske journalist Bill Rathje og høre om hans bogprojekt, Callas Cooking. Her fortæller Sanne Prestegaard om oplevelsen:

På Callas torv blev vi budt velkommen af en storsmilende Bill Rahtje og fik en introduktion til byen. Derefter spadserede vi alle sammen til Callas Forsamlingshus, hvor byens tidligere borgmester Françoise Barre mødte os. Bill fortalte, hvordan Françoise havde været central i hans bestræbelser på at realisere den årelange drøm om projekt ”Callas Cooking”.

I forsamlingshuset var der dækket op med de lækreste forretter, skabt af to vidunderlige franske kvinder. De havde tilberedt en skøn fireretters menu og serverede for os. Vi sad ved smukt opdækkede borde og nød maden, mens Bill fortalte historier om tilblivelsen af sin bog samt franske gastronomiske og kulturelle anekdoter.


Bill havde set, hvordan madkulturen også i Frankrig ændrede sig og blev til kedelig pizza, pasta osv. Hans drøm var at skabe et fællesprojekt for byen, hvor mange var med til at samle byens familieopskrifter, menneskene og historierne bag dens madkultur.

Når der holdes fælles middage i forsamlingshuset i Callas, er der dans mellem retterne – og det skal man ikke sige to gange til aktionærer fra Mit Franske Slot. Vi dansede, grinede og nød dansen – en potentiel ny slotstradition blev skabt – nu er det kun op til os at føre traditionen videre. Efter en fantastisk lækker middag med de dejligste lokale vine var det tid at sige farvel til Bill og de søde damer og vende snuden hjemad mod Cotignac.

______________________________________________________________________________________________

Bill Rahtje

 

• Født 1952 i København
• Uddannet journalist og tidligere tv-vært på DR
• Bosiddende i København sammen med kæresten Anna Thygesen
• Købte i 2006 et gammelt byhus i Callas
• Har sammen med fotografen Palle Ivan Hansen udgivet Callas Cooking
med undertitlen Gastronomiske fortællinger fra en bjerglandsby i Provence.
Bogen er en blanding af originale provençalske opskrifter,
lokale historier og portrætter af gode folk i Callas.

 

Tak til Sanne for billeder.

Klatring i Vallon Sourn – en særlig udfordring

For dristige aktionærer og brugere af Les 4 Moulins er her en udfordrende aktivitet nær Cotignac. Vi har fået nedenstående malende beskrivelse af klatring i Vallon Sourn fra nogle gæve danske gutter:

Vi er tre venner, der i efteråret 2023 tilbragte tre fantastiske klatredage i Gorges du Vallon Sourn med Les 4 Moulins som base.

Beliggende i en skovklædt dal gemmer Gorges du Vallon Sourn på flotte klippefremspring, der tilbyder rolige omgivelser og fantastiske klatremuligheder kun få minutter fra vejen. Klipperne er kalkstensklipper, hvilket er en fornøjelig oplevelse for klatrefingre, selvom længerevarende ophold kan tage sin tørn på hænderne. Ruterne er veludstyrede med bolte og tilbyder et bredt udvalg af klatreruter i alle sværhedsgrader.

Mange af ruterne er bemærkelsesværdigt lange, op til 44 m, så klatrere bør medbringe rigeligt med såkaldte quickdraws og være opmærksomme på længden af deres reb. Der er dog rigeligt med begynderruter og ruter i længden 20-30 m De fleste af klippevæggene vender mod syd og nyder godt af ly for vinden.

Da temperaturen jo kan blive meget høj i sommerhalvåret, er Gorges du Vallon Sourn en ideel destination for efterårs- og vinterklatring. Når solen rammer klipperne, kan de blive meget varme og dermed svære at klatre på. Det skyldes bl.a. at varmen får hænderne til at svede, og det dermed at sværere at holde fast. Derfor vil I også se at folk klatrer med såkaldte kalkposer, hvor de kan dyppe hænderne i pulveriseret kalk, der udtørrer hænderne.

 

Den østlige ende af dalen kommer i skygge tidligere end andre områder. For klatrere på udkig efter vejledning kan bogen “Grimper en Provence Verte” vist købes i købmanden i Correns.

Under vores klatreventyr opdagede vi desuden, at en af fordelene ved at være på klatretur er, at man hver dag har en god undskyldning for at nyde de lækre franske kager fra bageren i Cotignac! Alt i alt bestemt et besøg værd 🤗.

Mange hilsner Frederik, Lars Bo og Jonas (der kan takke svigerforældrene Lisbeth og John Cappelen for muligheden for opholdet i L4M).

 

Vinter i Les 4 Moulins – en ukendt oplevelse for mange

Her er lidt info til inspiration til ferieplanlægningen – måske kan det ikke nås denne vinter, men så til næste år.

Sol fra en skyfri himmel og tocifrede varmegrader – det synes at være dagsnormen i Cotignac selv i den koldeste og mørkeste periode. Læg hertil at der er fredeligt både i Les 4 Moulins og nede i byen. Roen og skuldrene sænker sig, og hverdagens stress og det mørke, kolde og regnfulde vejr i Danmark fordamper som dug for solen.

Ikke desto mindre synes et vinterophold i Les 4 Moulins at være en forholdsvis overset mulighed for aktionærerne og deres familier. Og selv om flere tog chancen og bestilte ferie i lavsæsonen, ville her stadig være god plads til alle. Hyggestunder i fælleskøkkenerne, gode trave- og vandreture, læsning og besøg på markeder i Cotignac og omkringliggende byer – herunder selvfølgelig trøffelmarked i Aups. Der er nok at tage sig til!

Så hvis I har lejlighed til det, er en ferie, eventuelt arbejdsferie, i Les 4 Moulins i vintermånederne en dejlig og yderst tilfredsstillende oplevelse. Der er mulighed for et ophold til den billigste dagspris – endda med rabat hvis I er her over en vis periode. I hele lavsæsonen mellem 1. november og 15. marts kan man bestille en langtidsferie med ophold i fire uger, men med betaling kun for tre uger.

Tak til Lisbeth Cappelen for bidrag til billederne.

Trøffeltid – et eldorado for elskere af ”den sorte diamant”

På denne tid af året kan man gå en tur i skoven ikke langt fra Cotignac og dér møde en ivrig hund med snuden i jorden og, i hælene på vovsen, et par folk med kurve i hænderne. Så kan man være sikker på at have mødt trøffeljægere på jagt efter ”sorte diamanter”.

Den skovrige egn omkring Aups er det ideelle voksested for de sorte trøfler, der er spiselige svampe som vokser under jorden blandt egetræernes rødder. De foretrækker en høj beliggenhed, et varmt og tørt klima med regn om foråret og en kalkholdig jord, og det findes netop her.

Trøflerne er ikke umiddelbart til at opdage, da de som sagt vokser under jorden. Derfor havde man før i tiden svin, der som deres tobenede ”slægtninge” elsker trøfler, til at snuse sig frem til de underjordiske lækkerbiskener. I vore dage benyttes hunde, der er lettere at opdrage, til samme formål.

Trøffelmarked i Aups

Trøffelsæsonen går fra november til marts, og i den periode er der hver torsdag formiddag trøffelmarked på Place Mistral i Aups. Her står trøffeljægerne med deres dyrebare varer, som de har samlet tidligt om morgenen. De sorte klumper går for en pris af mellem 50 og 100 euro pr. 100 gram, og de fås i størrelser fra 100 gram og helt op til et kilo.

Deltag i en trøffeljagt

Hvis I har lyst til selv at være med i jagten, findes der en sjælden mulighed for at komme med ud og se hvordan man samler trøfler hos en privat familie der lever af at finde trøfler med deres to hunde. Fra januar til marts kan man kontakte familien Canut på mail lisa.canut83@gmail.com eller +33637723893. Det gælder om at samle en gruppe på mellem 6-12 personer, og det er velset at man køber et eller to produkter fra deres produktion efter rundvisningen.

    

Har du brug for lidt inspiration til retter med trøffel, er her nogle gode opskrifter: https://troeffelshoppen.dk/blogs/opskrifter

Vi har lånt billeder fra Facebook-gruppen skudt af Karsten og Gitte Koed samt af Vibeke Munk. Tak for det.