Det skulle være ganske vist! Efter en del forsinkelse er tennisbanen endelig klar til spil.
På bestyrelsens vegne har Preben Ringgaard sammen med vores facility manager, Dirk, inspiceret det færdige resultat og har meddelt at han er er tilfreds. “Vi kan derfor gå ud fra at banen er klar til at blive brugt til tennis,” siger Dirk.
Banen er indrettet som multibane og vil også kunne benyttes til badminton og pickleball. Før de spil kan blive en realitet, udestår der imidlertid de rigtige stolper til nettene.
