Ny direkte rute: Aalborg – Nice

For jer aktionærer – eller kommende aktionærer, der bor i Nordjylland og endnu ikke har opdaget det: Norwegian lancerer en direkte flyvning mellem Aalborg og Nice næste sommer. Og som selskabet siger, er det den eneste direkte rute mellem Sydfrankrig og Vestdanmark.

Ifølge ruteplanene vil der være afgange mandag og fredag fra juni til og med oktober 2024. Det ser ud til at være aftenfly med afgang fra Aalborg kl. 17.15 og afgang fra Nice kl. 20.25 og med en flyvetid på 2½ time.

Priserne varierer en del, men kan vist fås helt ned til ca. 450 kr. for den billigste Low Fare – men så må du ikke engang lægge håndbagagen på bagagehylden, men må kun have en taske under sædet. Så der gælder det om at have lidt garderobe i skabet på Les 4 Moulins!