Vil du hjælpe med gode spørgsmål til en FAQ for nye aktionærer?

Denne mail henvender sig primært til ’nye’ aktionærer, men I der har været aktionærer siden starten, er naturligvis også velkomne til at byde ind.

Formålet er at indsamle input til en enkel og overskuelig FAQ med svar på de spørgsmål, der ofte dukker op, når man er ny aktionær.

 

Din opgave er kort og godt:

Send en mail til hjemmeside@mitfranskeslot.dk med de spørgsmål, som du selv synes var svære at finde svar på, eller som du undrede dig over, da du blev budt velkommen som ny aktionær.

Spørgsmål kan f.eks. dreje sig om bookingregler, om skrevne eller uskrevne regler for fællesskabet (i køkkener, ved pools o.l.), om hvordan man melder sig til frivilligt arbejde, om hjemmesiden eller noget helt andet.

Deadline: 30. november 2022.

(*) Frequently Asked Questions/Ofte stillede spørgsmål)

 

Baggrund for initiativet – FAQ til nye aktionærer

Bag initiativet står Ulla Plon (hjemmesideredaktør, aktionær nr. 155), Christina Zimmermann (aktionær nr. 46, og tidl. formand for MFS) og Louise Klitgaard.

Til sammen har vi god indsigt i Les 4 Moulins og fællesskab, men tænker at det kan være en smule overvældende at finde hoved og hale i al den information, der er tilgængelig på hjemmesiden, når man er ny.

 

Vi håber på gode spørgsmål fra jer, så resultatet kan blive en let tilgængelig oversigt, der giver svar på de ofte stillede spørgsmål.