KURSET ER UDSAT TIL NÆSTE FORÅR
Vandredage for aktionærer og medrejsende
Les 4 Moulins – Cotignac
1.-7. november 2020
KURSET ER FULDTEGNET
Kan du lide at vandre? Vil du gerne lære omgivelserne omkring Cotignac bedre at kende? Vi du gerne lære kort at læse for selv vej at finde? Eller er du bare til en uge med masser af motion, hygge, godt selskab, god mad og vin?
Uanset årsag og motiv er du/I velkommen. Eneste formelle krav er, at du har aktionærrettigheder og ikke medbringer flere medrejsende, end at I kan bebo maksimalt to værelser. Vi vil gerne sikre plads til flest mulig aktionærer. Bortset fra mad og indkøb af nogle fysiske kort er deltagelsen i temadagene gratis. Du betaler sædvanlig overnatningspris til Les 4 Moulins.
Periode:
Fra søndag d. 1. november, startende med fælles aftensmad kl. 19.00. Individuel ankomst senest i løbet af dagen
Til fredag d. 7. november, sluttende med fælles aftensmad kl. 19.00 Individuel afrejse fra om lørdagen.
Hvor:
Vi har reserveret hele La Maison med dets tilhørende fem værelser. La Maison er omdrejningspunktet for vandredagene. Det er her, vi kokkererer, spiser og hygger m.m. Vi disponerer eksklusivt over huset under vandredagene.
Program:
Mandag, tirsdag, torsdag, fredag:
Daglige vandreture af varierende længde ca. 3-6 timer, 10-20 km. Mulighed for de enkelte dage at afkorte ruten, og således måske kun gå 2/3 af den fulde længde. Ofte vil vi have mad og drikke med på turen, da vi hovedsagelig opsøger naturområder.
Onsdag:
Tiltrængt hviledag for fødderne. Fælles middag i byen.
Lær at finde vej:
Ud over de fælles fysiske udfordringer og naturoplevelser, vil du i ugens løb stifte praktisk bekendtskab med typografiske kort og Google Map. Hensigten er at opnå færdigheder til efterfølgende selv at kunne finde nye spændende ruter og finde rundt på egen hånd.
Til alle indkøbes et typografisk kort 1:25.000 over lokalområdet, der udleveres kopier af andre kort m.m. Afsæt 200 kr. pr. person hertil. Afregnes under opholdet.
Forudsætninger:
Fokus er på vandring. Du behøver absolut ikke være super atlet for at deltage. Der indgår ikke klatring eller bjergbestigning i turene, men du må være forberedt på, at der på turene indgår stigninger, hvor pulsen stiger, og der kommer sved på panden. Men vi holder godt med pauser undervejs – vi skal jo ikke nå andet end aftensmaden!
Bliver vi mange, deler vi os ind i mindre hold. Du bør medbringe vandresko eller vandrestøvler, lille rygsæk til lidt skiftetøj, en vind/regnjakke, evt. vandrestave, madpakke, energibarer samt ekstra drikkelse. November er ofte med skiftende vejr, men har en behagelig temperatur for netop vandring.
Mad:
Vi laver mad og spiser sammen i La Maison. Ved morgenbordet smøres dagens madpakke. Madlavning, oprydning og indkøb foregår efter princippet, at vi fordeler arbejdet imellem os og deles om omkostningerne. Erfaringen fra arbejdsugen viser at 150 kr. pr. døgn sikrer virkelige gode råvarer, spændende retter og fri drikkelse, inklusive øl og vin. Afsæt 750 kr. hertil.
På hviledagen onsdag, går vi ned i Cotignac og spiser på restaurant, som afregnes individuelt.
Indkvartering:
Du bor på Les 4 Moulins på sædvanlige vilkår og betaler for eget og medrejsendes ophold. Du skal altså betale senest 1. oktober. Bemærk at der IKKE tildeles point i november.
Ud og hjemrejsen:
Den bestiller og arrangerer du selv. Sammen med tilmeldingen til Lisbeth kan du oplyse, om du søger/tilbyder samkørsel fra lufthavnen i Nice. Så vil vi efter bedste evne koordinere dette.
Arrangør:
Vandreturene, tilrettelæggelse og guide: Kim Folmann Jørgensen, aktionær nr. 2, tlf. 20603311, e-mail: k.folmann@gmail.com
Koordinering af indkøb og mad: Bente Maarup, aktionær nr. 27, tlf. 50417042, e-mail: bentemaarup@gmail.com
Initiativtager til vandreugen, tilmelding og afviklingskoordinator: Lisbeth Steenstrup, aktionær nr. 207, tlf. 20823263, e-mail: lisbethsteenstrup@gmail.com
Tilmelding til vandredage:
Fra søndag d. 1 til lørdag d. 7. november, 6 nætters ophold.
Tilmelding via mail til: lisbethsteenstrup@gmail.com.
Du anfører i mailen:
1. Navn(e), telefonnummer og mailadresse på alle deltagere i rejsegruppen
2. Aktionærnummer på aktionæren, som bestiller opholdet
3. Tre prioriterede ønsker om indkvartering, angiv værelsesnumre, som disse ses under booking på www.mitfranskeslot.dk
4. Om du ønsker eller tilbyder samkørsel fra Nice
Pladserne fordeles efter princippet ”først til mølle”
Lisbeth koordinerer alle tilmeldinger med Louise, og du modtager en bekræftelse fra Lisbeth efter modtagelsen af din tilmelding.
Afvent bekræftelse før du bestiller fly og lejer bil.
Forlængelse af opholdet:
Ønsker du at ankomme nogle dage før, eller at forlænge dit ophold. Så skal du selv booke de ekstra dage på sædvanlig vis og på en særskilt booking hos Louise. Der er deadline for booking d. 1. maj, og herefter er der efterfølgende mulighed for spontanbooking. Så det er altså først fra d. 1. maj , du kan bestille forlængelse af dit ophold.