Yvonne og Bjørn er nye aktionærer i Mit Franske Slot. De har sendt os følgende lille intro:
Vi er Bjørn og Yvonne Frederiksen, og vi kommer fra Åbyskov, der er en lille landsby ved kysten nær Svendborg. Vi har købt en aktieandel for at have et fast sted at besøge og dele med vores børn og børnebørn.
Når vi har valgt Frankrig, er det fordi vi har rejst en del rundt i landet og holder meget af kulturen, maden og de smukke landskaber. Vi ser frem til at udforske og opleve meget mere.
Vi er begge pensionerede fra vores arbejde som maskinmester og sygeplejerske .