Nu hvor sæsonen for alvor starter, præsenterer Nathalie en række nye tiltag som I vil have glæde af når I besøger Les 4 Moulins:
Apero mandag eftermiddag
Først og fremmest kan nævnes en hyggelig Apero hver mandag eftermiddag kl. 17, hvor alle i L4M mødes til et glas vin. Nathalie vil byde velkommen til nye gæster og fortælle lidt om hvad der sker i byen og andre steder den kommende uge. Første gang er i konferencerummet mandag den 30. marts. Når temperaturen stiger, flytter arrangementet til poolhuset.
Opslagstavle om events
Yderligere oplysninger om begivenheder og aktiviteter i området fås på en ny opslagstavle på kontoret, der vil oplyse om events, interessante websites og diverse andre aktiviteter.
Rabat hos Lou Calen
Mange vil nok være interesseret i at vide at vi nu får 5 % rabat, når vi besøger en af Lou Calens lækre restauranter og barer. En blanket med vores logo, der skal fremvises ved besøg hos Lou Calen, kan hentes på kontoret.

Nye håndklæder og nyt sengelinned
Alle vil være glade for at vide at der kommer nyt sengelinned og nye håndklæder i hele L4M.
Postkasse til nøgle
Der er nu kommet en nøgleboks op ved siden af nøglebrættet hvor I bedes lægge jeres nøgle, når I rejser.

Gasflasker til grill
De nye gasflasker til planchas og BBQ er mindre og nemmere at bære og har en label på. Så I er velkomne til at tage en tom gasflaske med til benzintanken og bytte den ud med en ny beholder. Ekspedienten vil sætte labelen over på den nye gasflaske. Nathalie har to gasbeholdere i reserve, hvis der skulle være lukket på benzintanken, når I får brug for en bytter.

Massage
Endelig kan nævnes, at der er aftalt en ordning med Rita, der kommer ud til L4M og giver massage på bestilling. Hendes mand, Dominique, kan give massage til mænd. Aftalen er at der skal være mindst tre personer, der ønsker massage. Priserne er: 75 € for 1 time, 100 € for 1½ time eller 45 € for 30 minutter, hvis to personer ønsker at deles om det. Rita bookes gennem Nathalie, men betaling sker direkte til massøsen.