Tid:                2. juni kl. 15.00
Sted:              Ammentorpsvej 3, Hellerup
Deltagere:     Jan Sneholm, Niels Erik Jensen, Preben Rahder, Peter Hartmann, Jesper Debel, Per Skou, Poul Erik Brandt, Michael Dehn, Mariane Jørgensen, Bjarne Haulrik og Karen Leth.
Referent:       Mariane

Intro

Karen bød velkommen og informerede om det netop afholdte bestyrelsesmøde.

Mariane er nyt medlem i bestyrelsen og erstatter Karen i BU.

Karen fortsætter som bestyrelsens kontakt til daglig leder Nathalie.

Det er desuden aftalt med bestyrelsen at en person fra BU en gang om året tager til L4M på firmaets regning for at foretage bygningseftersyn sammen med en lokal bygningssagkyndig.

Det er besluttet at man kan etablere miniarbejdsuger med konkrete opgaver, hvor opholdet er gratis.

1.      Konstituering og opgavefordeling

Mariane og Bjarne er formandskabet.

Niels Erik:
laver gerne tegninger

Preben:
holder gerne styr på værkstedet og indkøb af værktøj mm samt samarbejde med Karen om den store aktionæruge

Peter:
tekniske installationer

Jan:
diverse bygningsopgaver, evt. levering af danske bygningsmaterialer

Per:
lidt af hvert bygningsopgaver – gerne med i konkrete projekter

Jesper:
solcelleenergi, samarbejde med Nathalie, praktisk arbejde

Poul Erik:
murerarbejde og andet praktisk arbejde

Bjarne:
diverse samt kvalitetssikring af tilbud og projekter

Michael:
holder styr på økonomien

2.      Organisering af bygningstilsynet

Bjarne og Jan vil gerne foretage bygningstilsyn. Får rejse betalt til det. Mariane / Bjarne tjekker systemet Hands on Simply, som Niels Erik foreslår til registrering og opfølgning.

Terrassen ved 19 og 20 er ikke blevet lavet. Den tidligere entreprenør er fyret og en ny har påtaget sig opgaven, som vil blive udført inden 1. juli.

Vand i olietanken er forårsaget af styrtregn på den ikke udførte terrasse.

Måske kan oliefyret nedlægges og erstattes af varmepumpe til varmt vand i la Maison.

Peter beskriver problemet med forkert placeret varmepumpe i 35, så det kan komme med på senere handlingsplan, ny varmepumpe i soveværelset i 21 samt varmepumpe i havestuen i la Maison.

3.      Gennemførelse af handlingsplanen for 2025:

BU03-24 branddøre i 23, 24, 24a og 13

Bjarne aftaler med Frederic om beskrivelse og bestilling af branddøre BD30 til 23, 24 og 24A.

BU05-24 Væg på mezzaninen

Et mindretal i BU ønsker ikke at få lukket mellem mezzaninen og køkkenet. I BU er der uenighed om hvorvidt det er en god ide at væggen opføres. Da der også vedrører interiør kontakter BU IU for at høre om de ønsker væggen opført. Evt. ændring af beslutning forelægges bestyrelsen, da nuværende beslutning bygger på en helhedsplan vedtaget i bestyrelsen.

Bjarne har 5/6 talt med Jesper fra IU om væggen, og Jesper vender spørgsmålet med resten af gruppen om ca. 14 dage, herefter besluttes om der skal ændres ved den allerede vedtagne beslutning om opførelsen af væg på Mezzaninen.

BU01-25 Maling af boliger og havestue i La Maison

Opgaven skal beskrives af BU, udføres af professionel maler og arbejdet skal følges, så vi er sikre på at kvaliteten er i orden. IU vælger farver. DL indhenter tilbud.

BU02-25 Renovering af poolområdet ved store pool

Bjarne taler med Frederic om problemstillingen, Peter kontakter Teknologisk Institut og Niels Erik spørger ingeniører i sit firma.

BU03-25 Akustikdæmpning i spisestuen i MY

Bjarne forelagde et forslag til lyddæmpning med Troltex. Ca. 80.000 for materialer. Per har kontakt til Leif Andersen, der er aktionær og lydtekniker. Måske giver det bedre resultat at lyddæmpe på vægge end på loft. Bjarne kontakter Leif.

Knud og Bent involveres også både med projektbeskrivelse og udførelse.

Jan undersøger priser på materialer.

Opgaven planlægges til udførelse i december.

BU04-25 Fornyelse af styring af hovedporten

Opgaven er midlertidigt løst af Frederic, men der arbejdes stadig på elektrificering af porten.

BU05-25 Etablering af rækværk ved terrassen ved La Serre

Niels Erik fremsender forslag til rækværk, som vi skal have af sikkerhedshensyn.

BU06-25 Energitiltag i La Serre

Karen taler med Frederic om muligheden for gennemstrømningsvandvarmer. Peter har beskrevet en mulig løsning.

BU07-25 Indhentning af tilbud vedr. renovering og opvarmning af pools til senere implementering, jf. tidligere udspil fra Peter Hartmann

Afventer. Tilbud indhentes af DL.

BU08-25 Research vedr. etablering af faciliteter til opladning af el-biler

Ziggy Pasternak, Leif Andersen, Claus Rieland og Nathalie er i gang og fremsender forslag.

4.      Aktuelle problemer i Bolig 13

Vinduerne er utætte. Badeværelsesvinduet skiftes og ny ventilator opsættes. Peter har beskrevet en løsning til ventilation og emhætter. Peter indkøber ventilator i DK, tager den med til L4M og monterer den. Problemet med vandindtrængning i alkoven hænger sammen med de problemer, der er med området omkring poolen og kan derfor ikke løses umiddelbart, jf. BU-02 25.

5.      Samarbejde med IU om nye køkkener i bolig 15 og 16

Nye køkkener i 15 og 16 besluttes af IU og udføres i samarbejde med BU i en (mini)aktionæruge.

6.      Aktionæruger (udskudt til efteråret)

a.      Opsamlingsliste udarbejdet af Bjarne

  • Hvad kan løses i uge 4?
  • Hvad bør løses af håndværkere på driftsbudgettet?
  • Hvad løses bedst i en miniaktionæruge

b.      Miniaktionæruge(r), jf. forslag fra Knud Villefrance og Bent Korsholm – placering og organisering jf punkt 3 BU 03-25.

7.      Evt.

Per sender beskrivelser og fotos af bygningsproblemer, som endnu ikke er på handlingsplanen.

Jesper opfordrede til at vi bliver bedre til at lytte til hinanden, når der er forskellige forslag på banen, så ingen skal føle sig tromlet.