Kommissorium for Aktivitetsudvalget

Udvalgets opgave er at sikre indhold, aktiviteter, fælles oplevelser og faciliteter på Mit Franske Slot. Det sker i to spor:

Opgave I: Aktiviteter

Aktivitetsudvalget etablerer rammer, der understøtter følgende tiltag – og samtidigt inspirerer flere i ejerkredsen til at engagere sig i dem:

  • Fortsat udvikling og gennemførelse af temauger
  • Events, åbent hus, foredrag, fællesspisning, vinsmagning, turneringer, yoga, udflugter m.m.
  • Bedre interne informationer om lokale begivenheder, besøgsmuligheder, markeder m.m.
  • Understøtte udfoldelsen af værtskab, modtagelsen af og introduktionen af nye aktionærer.

Det forventes ikke, at udvalget selv tilrettelægger, arrangerer og gennemfører. Men i stedet at udvalget via andre får mere til at ske.

Udgangspunkt er, at initiativer og arrangementer mindst er økonomisk selvfinansierende, og omkostningerne fordeles blandt deltagerne. I særlige, enkeltstående tilfælde kan der stilles underskudsgarantier ved en opstart, eller der kan ydes et økonomisk bidrag, hvis en deltagerbetaling ikke er relevant, f.eks. ved et ”Åbent Hus”.

Nathalie understøtter udvalget i samarbejdet med lokalsamfundet, og på de ugentlige velkomstarrangementer orienteres om tiltag i den kommende uge.

Specielt for aktionæruger er det i bestyrelsen besluttet, at organiseringen i 2026/27 varetages af byggeudvalget, men aktivitetsudvalget tilbyder sin hjælp til dette. Derefter drøfter bestyrelsen en eventuel overdragelse af organisering til aktivitetsudvalget.

Opgave II: Fysiske faciliteter

Udvalget har tilsyn med vedligehold og kvalitetssikring af:

  • Boulebanen og udstyr hertil
  • Minigolfbane og udstyr hertil
  • Fitnessrummet, dets redskaber, udstyr og indretning
  • Biblioteket i forhold til dets indhold
  • Tennisbanen og fælles udstyr til at benytte denne
  • Fælles cykler til udlån og udlejning
  • Cykelværksted
  • Saunaen
  • Skakspillet
  • Supplerende udstyr, installationer, møblement og teknik, som efterspørges af arrangører til afvikling af temauger, aktionæruger og større gruppearrangementer.

Udvalget kan komme med ideer til fortsat udvikling af de fælles faciliteter samt forslag til nye.  Dog skal relevante udvalg (bygnings-, indretnings-, park-) inddrages, hvis der er tale om større ændringer eller helt nye tiltag.

Vedtaget af bestyrelsen, juni 2026

Udvalgets medlemmer 2026/2027

Formand: Vagn Olsen
Øvrige medlemmer: Mette Lomholt Skott (næstformand), Aase Pallesen, Bente Maarup, Vibeke Lyngse, Jens Heiberg, Kirsten Rønn Madsen og Sanne Prestegaard

Referater fra møder

Referat af møde i juni 2025