REFERAT AF
Aktionærmøde, den 30. oktober 2021 (fysisk)
Mødet afholdes i en pause i generalforsamlingen før punktet: Valg af bestyrelsesmedlemmer.
Referent: Ulla Plon
1. Valg af dirigent.
Formand Kim Sorth Andersen foreslog at der valgtes samme dirigent som til generalforsamlingen. Advokat Erik Jensen blev valgt. Denne konstaterede at ejeraftalens regler for afholdelse af aktionærmøde følger vedtægternes. Han erklærede derefter aktionærmødet for lovligt indkaldt.
2. Indkomne forslag vedrørende Ejeraftalen
a. Forslag fra aktionærer
1. Forslag fra Jonna Haulrik (71) om tilkøb af services. Det drejer sig om opredning af senge til det bookede antal personer – foretaget af rengøringspersonalet. Prisen skulle fastsættes af bestyrelsen. Jonna argumenterede at det var et stort ønske især fra børnefamilier ved sen ankomst, og at bestilling kunne klares nemt ved et ekstra kryds ved bookingen.
Formanden forklarede, at man fra bestyrelsen ikke gik ind for en udvidelse af antallet af ekstra services og derfor ikke kunne støtte forslaget.
Der blev stemt ved håndsoprækning, og forslaget blev nedstemt.
3. Orientering fra bestyrelsen
a. Opbevaringsplan på Les 4 Moulins
Formanden gennemgik i store træk opbevaringsplanen som går ud på at etablere 180 skabe – et til hver aktionær – i garagerne nr. 12 og 30. De vil blive fordelt ved lodtrækning. Skabene vil blive opstillet i aktionærugen i uge 9, 2022. Hver aktionær vil blive opkrævet et beløb på 1200 kr. på næste almindelige opkrævning.
Desuden indføres en regel om max. 2 cykler eller 1 cykel + 1 golfbag eller 2 golfbag pr. aktionær.
4. Valg af medlemmer til udvalg vedrørende konfliktmægling i henhold til Aktionæroverenskomstens § 18.0
a. Medlemmer er valgt i 2020 for 2 år og der afholdes derfor ikke valg i år.
5. Eventuelt
Der blev diskuteret opbevaringsplanen (punkt 3) med følgende indlæg:
Jens (198) argumenterede for at der indkøbes 10 cykler i stedet for at folk har deres egne cykler.
Ebbe (111): Hvorfor trækkes lod? Kan skabene ikke være uden lås hvis dørene er låst?
Jørgen (3) glæder sig til skabene. Men hvorfor skal de være med nøgle. Kan de ikke være med koder?
Werner fra bestyrelsen svarede: Daglig leder har hovednøgle i tilfælde af at det er nødvendigt at åbne et skab.
Kim (165) spurgte om projektet kan blive væltet p.g.a. budgetoverskridelse? Han mente dog også at skabene skal kunne låses. ”F.eks. hvis vi vil have en PC i vores skab”.
Simon (126) spurgte om det er nødvendigt med skabe til alle? Så vil rummene aldrig kunne bruges til andet, f.eks. til boliger. Formanden svarede: Skabene er en del af det at være aktionær. Hvis forudsætningerne for etablering af boliger skulle ændre sig, så ser vi på det.
Jørn (190) syntes det er en helt fremragende ide med skabe med låse på.