Vi byder velkommen til højskoledage på L4M
Lørdag den 22. februar til fredag den 28. februar 2025
Vi skal synge sammen, høre interessante foredrag på slottet, lære mere om Cotignac samt tage på ture i omegnen for at besøge spændende steder og mennesker indenfor kunst og kultur.
- De fleste dage starter med fællessang, introduktion og måske oplæsning.
- Vi planlægger fælles aftensmad alle dage, og vi hjælper hinanden med tilberedningen.
- Vi regner med, at I hver især sørger for morgenmad og frokost.
- Tirsdag og torsdag vil der dog være fælles frokost, som er indeholdt i deltagerbetalingen.
Program
Lørdag:
Vi starter med fælles middag om aftenen. Vi regner med at alle deltager.
Søndag:
Formiddag: Introduktion, fællessang og fortælling. Her er der mulighed for at de sidst ankomne kan foretage nødvendige indkøb.
Eftermiddag: Foredrag ved Ulla Terkelsen – korrespondent ved TV2 og bosat i Cannes. Hun taler om aktuelle emner ud fra verdenssituationen. Derefter Apero ved Remy, og dagen afsluttes med et let aftensmåltid.
Mandag:
Formiddag: Besøg på klosteret Notre Dame de Grâces med rundvisning og messe.
Eftermiddag: Foredrag ved tidligere præst i Cagnes-sur-Mer, Henrik Schjødt Christensen, som fortæller om kendte danskere i Provence.
Tirsdag:
Formiddag: Fællessang. Vi giver os tid til at opleve markedet, inden vi besøger Lou Calen, hvor lederen – Aurora – fortæller om stedet. Vi spiser frokost i Lou Calen Bistro eller Le Jardin Secret.
Eftermiddag: Vi besøger rådhuset i Cotignac. Borgmesteren (eller hvis han er forhindret en anden repræsentant) sætter os ind i vilkårene for en kommune i Frankrig.
Onsdag:
Formiddag: Fællessang og fortælling. Foredrag ved Vagn Olsen om den danske skuespiller og revystjerne Birgitte Reimar, som flyttede til Frankrig, for at drive restaurant.
Eftermiddag: Vi tager på vinsmagning og regner med at køre sammen i bus.
Torsdag:
Vi tager på kunsttur med den danske kunstmaler Inge Hørup hele dagen, hvor vi besøger kunstnere i Draguignan og Bergemon. På turen er der fælles frokost. Vi kører i egne/lejede biler.
Fredag:
Hjemrejsedag – Tak for i år.
Der kan selvfølgelig ske ændringer i programmet, men langt de fleste aftaler er på plads.
De dage, hvor vi tilbringer formiddagen på slottet, sørger vi for friske croissanter til formiddagskaffen. Vi regner med, at I selv kommer med kaffe og krus. Udgifterne til aftensmaden alle dage, deler vi, som vi plejer, ved ugens slutning.
Prisen for at deltage i Højskoledagene er 1.400 kr. pr. person.
Beløbet dækker udgifter til honorarer og transport til foredragsholdere, entreer, bus til vinsmagning, samt frokost tirsdag og torsdag. Et evt. overskud/underskud vil blive indregnet, når vi fordeler udgiften til aftensmad.
Tilmeldingen åbner torsdag den 26. september kl. 12.00 via mail til femstounberg@gmail.com.
Frist for tilmelding er torsdag den 3. oktober kl. 18. Pladserne tildeles efter først til mølle princippet.
Ved tilmelding skal du oplyse:
- Navn på deltagere
- Aktionærnummer
- Ønske om bolig
- Kan du dele bolig med andre
- Telefon nr.
Når vi har modtaget jeres tilmelding, sender vi jer et kontonummer til indbetaling for deltagelse i højskolen.
Værelser betales som sædvanlig ved temauger ca. 60 dage før ankomst. Der kommer en opkrævning via bookingsystemet.
Vi glæder os til at høre fra jer.
De bedste hilsener
Inge og Palle Florup
Lene Kok og Vagn Olsen
Ellen Marie og Flemming Stounberg