Endnu engang har vi været så heldige at have fået nye engagerede aktionærer. Mød Ulla Kolling og Lars Knudsen:

“Velkommen til os!

Vi er en sammenbragt familie med 5 børn og 4 børnebørn, og vi har netop købt en ejerandel i Les 4 Moulins. Vi købte andelen uden først at have besøgt stedet, Billederne oser af alt det vi godt kan lide og vi er ikke i tvivl om det er et sted for os.

Vi glæder os til at bruge slottet som et retreat for os selv, vores børn og børnebørn. Vi elsker naturen og ser frem til at udforske områdets muligheder for vandring, løb og cykling. Vi har tidligere haft gode oplevelser i Sydfrankrig og glæder os nu til at fordybe os i Cotignac og alt det, området har at byde på. De små, charmerende byer og deres særlige stemning tiltaler os meget.

Vi er sociale og livsglade mennesker, der nyder at være sammen med andre. Det at være en del af et fællesskab som Les 4 Moulins tiltaler os meget, og vi glæder os virkelig til at blive en del af dette skønne fællesskab.

Bedste hilsner,
Ulla & Lars”