Ved generalforsamlingen i Odense den 20. april valgte en tæt pakket sal en ny bestyrelse.
Ved samme lejlighed sagde aktionærerne farvel og tak for en kæmpestor indsats over mange år til de tre bestyrelsesmedlemmer, der havde valgt at trække sig nogle få dage før generalforsamlingen. Det var formand Kim Sorth Andersen, næstformand Carl-Johan Juul-Jensen og bestyrelsesmedlem Erik Holst.
Ved valget skulle udpeges syv nye medlemmer til bestyrelsen, idet fire var på valg, og desuden skulle der suppleres med tre til afløsning for de tre, der havde valgt at gå af.
Udfaldet gav valg til følgende genopstillede bestyrelsesmedlemmer: Kim Folmann Jørgensen, Jesper Jerlang, Jytte Møller Christensen, Bjarne Haulrik, og nyvalg til Claus G. Rieland, Peter Davidsen og Henrik Lindholm.
Den nye bestyrelse vil konstituere sig ved førstkommende bestyrelsesmøde.
Tak til Karsten Koed og Hanne Ringgaard Møller for lån af billeder.