Kære aktionærer
Med dette korte nyhedsbrev vil vi fra ledelsens og bestyrelsens side orientere jer om praktiske foranstaltninger i forhold til Covid-19.
Louise er tilbage efter sin ferie, og fortæller følgende om status i Frankrig:
Vi er i øjeblikket i fase 2 i regeringens handlingsplan (samme fase som i Danmark), der sigter mod at forhindre og begrænse cirkulationen af virussen.
Retningslinjerne for befolkningen er stort set de samme som i Danmark, dvs. man fraråder fysisk kontakt og større arrangementer samt kontakt til folk, der er ældre eller med skrøbeligt helbred.
Ligesom de danske myndigheder løbende opdaterer de officielle rejsevejledninger og instrukser til befolkningen, gør de franske myndigheder det samme, og information fra myndighederne kan følges her:
Udenrigsministeriets officielle hjemmeside med opdaterede informationer: https://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/coronavirus/
Herudover findes Udenrigsministeriets side specifikt om Frankrig: https://frankrig.um.dk/da/rejse-og-ophold/coronavirus/
Udenrigsministeriet tilmelding til ”Danskerlisten” – ophold i udlandet som man kan lade sig registrere sig på: https://um.dk/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/danskerliste/
De franske myndigheders officielle retningslinjer: https://www.gouvernement.fr/info-coronavirus
Ophold på Les 4 Moulins
Der er opsat vejledninger i alle fælleskøkkener og ved Louises kontor om hvordan man skal forholde sig ved mistanke om smitte. Disse vil løbende blive opdateret såfremt instrukserne fra myndighederne ændres.
Evt. afbestilling af ophold
Vores booking-regler er uændrede. Det er bestemmelserne i jeres egen rejseforsikring der afgør om I kan få refusion ifm. evt. afbestilling af ophold.
Generalforsamlingen lørdag den 18. april
For nuværende holder vi fast i den planlagte generalforsamling, og vi vil naturligvis tage bestik af situationen, hvis myndighedernes retningslinjer ændrer sig.
Louise vil følge udviklingen tæt, og holde alle på Les 4 Moulins løbende opdateret samt orientere bestyrelsen om ændringer. I er naturligvis velkomne til at tage kontakt til Louise med eventuelle spørgsmål.
På vegne af bestyrelsen,
Christina