Hvad gik der forud for oprettelsen af Mit Franske Slot? I dette interview fortæller Kim Folmann om hvor ideen kom fra, om Børge Bisgaards og hans overvejelser, og om hvordan det endte med at blive Les 4 Moulins i Cotignac.
”For at starte fra begyndelsen blev ideen til at skabe et feriested i Sydeuropa født ud af vores engagement i Kvitåvattn i Norge,” fortæller Kim. Det norske højfjeldshotel, der ligger ved Rjukan i Telemark, har 49 værelser og ejes af 153 danske familier, der holder af friluftsliv og elsker at stå på ski.
Men en ting er et skønt skisportssted. En anden ting er længslen efter sydens sol og varme. ”Selve ideen til at udvide konceptet kom en aften i en snestorm ved pejsen, hvor vi sad med et godt glas rødvin: Hvorfor ikke lave noget lignende blot i varmere omgivelser?” fortæller Kim.
Kvitåvattn Fjellstue A/S, der blev stiftet i 1993, adskiller sig dog fra Mit Franske Slot og det senere tilkomne Mit Italienske Slot ved at det drives som almindeligt hotel for 2/3 af værelserne, mens 1/3 er forbeholdt aktionærerne, der booker sig ind til en fordelagtig pris.
Den dybe tallerken var opfundet
Efter at ideen om at skabe et nyt projekt havde bundfældet sig, kontaktede Kim Børge Bisgaard, som han kendte fra tidligere, og spurgte om han ville være med på projektet. ”Det var han heldigvis straks varm på, og vi aftalte at forudsætningen var, at den dybe tallerken var opfundet. Kvitåvattn havde på det tidspunkt været i gang i 20 år, og alle formaliteter var på plads,” siger Kim, der som bestyrelsesformand i højfjeldshotellet kendte alt til driften.
Det betød at konceptet for et nyt feriested stort set var en kopi af det norske aktieselskab, men med tiden blev tilpasset andre og nye forhold. Styrken ved konceptet er at ”man løfter i flok” sådan at omkostningerne deles af flere, og økonomien bliver mere håndterbar for den enkelte. Der åbnes også for subkulturer og diversitet, hvilket gør det mindre sårbart og giver mange interne ressourcer at trække på, forklarer Kim.
Jagten gik ind
Med præmissen om at alt, inklusive ejeraftalen, skulle være på plads når aktierne blev udbudt, gik Kim og Børge i gang med at lede efter det helt rigtige sted, der helst skulle findes i Sydfrankrig.
”På forhånd havde vi opstillet 25 objektive kriterier, der skulle være opfyldt. Blandt de væsentlige kriterier var, at der var nærhed til en by, at der var en pool samt udsigt.” Stedet skulle have store fællesarealer – gerne fælleskøkkener – og værelser til at sove i. Prisniveauet for den enkelte deltager skulle ligge på 200-300.000 kr. for anskaffelsen, og hvad angik den formelle organisation, var rådet fra finansielle rådgivere at danne et dansk aktieselskab med datterselskab i ferielandet.
”Vi gik så i gang med at kigge på ejendomme i Provence i prislejet 30-40 mio. kr. Hvor mange boliger kunne vi få? Vi fandt hurtigt ud af at baglandet var at foretrække, da vi kunne få en del mere for pengene end nede ved kysten. Ikke alle ejendomme, vi så på, var interessante for os, men vi fik erfaringer og blev klogere. I alt besøgte vi nok 30-35 steder,” fortæller Kim.
Mange interesserede
For at skabe interesse om projektet oprettede de to initiativtagere en hjemmeside med navnet Mit Franske Slot og fik hurtigt en kreds på ca. 50 følgere.
”Vores første ’hit’ var et flot sted ved Orange, men det blev solgt for næsen af os. Vi havde allerede dér 30 interesserede deltagere med på rejsen,” siger han. Et andet interessant sted var en stor villa i nærheden af Nice, der havde været ejet af sangerinden Edith Piaf. Den var 40 interesserede købere med til at besøge.
Claus Møller henvendte sig
På det tidspunkt havde Kim og Børge henvendt sig til Club Danois på kysten, fordi de tænkte at klubben kunne hjælpe med at udbrede deres interesse i at finde et større sted. ”Det var på den måde Claus Møller fik nys om vores søgen. Han ringede og sagde at hans sted opfyldte alle vores kriterier, og allerede dagen efter tog Børge og jeg til Cotignac, ”forklarer Kim. ”Vi var simpelthen ved at tabe næse og mund – det passede bare utrolig godt til vores behov.” De kom igen efter et par dage, og allerede dér blev der skrevet et ”letter of intent”.
Aftalen var at de skulle forpligtige sig til inden for ti måneder at finde 150 aktionærer. I den næste periode var mange med nede at bese Les 4 Moulins, og de der ønskede at være med, skulle indbetale 5.000 kr. svarende til en enkelt aktie. De indskud blev især brugt til markedsføring.
Derefter gik det slag i slag. Les 4 Moulins blev købt, og her otte år senere har vi et velfungerende feriested med fællesskab, mange temauger og ikke mindst 188 engagerede aktionærer.
Tak til Børge Bisgaard for lån af illustrationer til artiklen.