Kunst har altid betydet meget for Claus og Viveca Møller. Lige fra deres unge dage har de samlet på kunst, og deres hjem har altid været fyldt med kunst.
Viveca Møller er selv udøvende kunstner med fremstilling af decopager, malerier og tekstilbilleder (www.vivecamoller.wordpress.com). Og Claus Møller var ofte til de sjove, skæve og underfundige udtryksformer i både kunst og sprogligt. Ægteparret legede med former og farver, når de byggede, og Claus legede med ord, når han skrev, underviste eller underholdt selskaber.
Hjemmet i Cotignac blev derfor også fyldt med kunst. Dels fra deres samling, dels nyerhvervelser, som kunne ske på mange måder:
Viveca og Claus inviterede unge kunstnere fra hele Verden til at opholde sig enten i hjemmet i Hillerød eller i Cotignac. De unge, fattige kunstnere fik materialer og kost og logi i en periode, så de kunne udfolde deres kunst. Det blev til besøg af mange forskellige kunstnere, bl.a. ”de russiske malere”, hvis malerier vi overtog sammen med Les 4 Moulins, og som i dag er udstillet i konferencerummet.
Claus traf den unge indiske kunstner K.S. Radhakrisnan (www.dagworld.com/k.s.radhakrisnan), da han endnu var en ukendt skulptør. Kunstneren ville så gerne have fremstillet en bog om sin kunst, så han kunne gøre sig kendt internationalt. ”Fint”, sagde Claus: ”Du kan lave kunst til min park i Cotignac – så får jeg den fotograferet professionelt og udgiver en bog for dig”. Og på den måde har vi fået de fine bronzefigurer, som står rundt om poolen og i parken.
På samme måde faldt Claus over den danske kunstner Frank Bach Nielsen, der var værftsarbejder på Aalborg Værft, men som i sin fritid lavede jernskulpturer. De var tilstrækkeligt skæve til, at Claus synes om dem. Og på den måde blev Les 4 Moulins beriget med TMI mobilen på boulebanen, Don Quixote ved Morbærhuset og ”ridderen” ved La Serre.
Friedensreich Hundertwassers murer Hermann Ragitsch lavede søjlerne og mosaikken i poolen og hjalp Viveca i gang med at lave mosaik udsmykning andre steder på Les 4 Moulins, bl.a. i belægninger, i køkkengården, i køkkenet og på nogle af badeværelserne og værelserne. Og mens Viveca og Hermann tog ud på egnens søndagsmarkeder for at kigge efter klinker til mosaikkerne, så fulgte Claus, Hermans bror og Frank Bach Nielsen med – og de kiggede efter vandhaner!! Det blev til skulpturen ”de hundrede haner”, som Frank fik svejset sammen, og som i dag står – nyrenoveret – foran Galleriet.
