Bestyrelsens kommissorium for Indretningsudvalget

Udvalgets arbejde foregår med afsæt i en kortfattet politik og designmanual godkendt af bestyrelsen. Manualen indeholder tillige en opbevaringsplan for aktionærejendele. Denne præsenteres tillige på hjemmesiden.

Heraf bør fremgå hvilke løbende driftsmæssige ydelser daglig leder forestår inden for arbejdsområdet.

Interiør og designvalg sker med udgangspunkt i provençalsk stil og med respekt herfor i det omfang, det er praktisk og økonomisk forsvarligt.

Med reference til bestyrelsen forestår udvalget planlægning og gennemførelse af:

  • Møblering indendørs
  • Møblering udendørs samt parasoller
  • Møblering af terrasserne i Mys Hus
  • Udsmykning
  • Indvendig belysning og lamper
  • Præsentation af kunst ind og udvendigt
  • Farvevalg til indvendige døre og vægflader
  • Opslagstavler
  • Reoler og bibliotek
  • Tekstiler, linned og lignende, farver og kvaliteter
  • Skabe til alle aktionærer
  • Opbevaringsplanens elementer
  • Alle køkkeners indretning og standardudstyr
  • Hjælpemidler til rengøring udført af aktionærer
  • Fælles vaskeri for aktionærerne i Mys Hus

Udvalgets interne politikker

For indretning og interiør lægges der ud over den æstetiske kvalitet vægt på holdbarhed, brugbarhed, vedligehold og rengøring. Stedet og interiøret skal kunne bruges af mange mennesker og med høj intensitet, så det er vigtigt, at det er nemt at bruge, nemt at rengøre og nemt at vedligeholde samt at det har en fornuftig holdbarhed. Det skal medvirke til at få stedet til at fremstå som et ”kvalitetssted”, og det skal samtidig være behageligt og bekvemt, og ting skal kunne bruges med et minimum af instruktion. Det er desuden vigtigt at indtænke sikkerhed og tilgængelighed.

Designmæssigt skal der være en ensartet kvalitet i alle boliger, men med rum til at der kan være et arkitektonisk særpræg for hver af stedets bygninger, så der på én gang er et niveau af sammenhæng og en variation.

Indretningen skal understøtte mulighederne for fællesskab og samvær med mulighed for at samle grupper af varierende størrelse. Samtidig skal der også være mulighed for et vist niveau af privathed i forbindelse med de enkelte boliger.

Senge skal være i god kvalitet med moderne og velholdt madras, dyner have høj bæreevne og puder være velholdte, og både dyner og puder skal være vaskbare. Sengetøj og håndklæder skal være i god hotelkvalitet og kunne holde til hyppig vask og fremstå som behagelige.

Boliger skal have ordentlig belysning inkl. sengelamper, og der skal være opladningsmuligheder i nærhed af sengepladserne. Alle boliger skal have garderobeplads, et bord samt være udstyret med et lille køleskab.

Alle rum og områder vedligeholdes med farver og udsmykning, der fastholder og videreudvikler stedets særpræg og attraktivitet. Indretningsudvalget vedligeholder en designmanual med oversigt over indretning af de enkelte rum. Udvendigt skal de kommunale regler for farver overholdes, så stedet fremstår i overensstemmelse med de lokale retningslinjer.

Stedets kunst, herunder vægmalerier, skal sikres og vedligeholdes. Fornyelse og tilførsel af ny kunst er Indretningsudvalgets ansvar.

Indretningsudvalgets medlemmer 2025/2026

Formand: Jesper Jerlang,
Øvrige medlemmer: Hanne Gylling, Charlotte Degn, Knud Rasmussen, Anne-Lise Becker og Vibeke Munk