I sidste nyhedsbrev blev der sendt en opfordring til at melde sig i vores kompetencebank. Vi har ikke modtaget så mange tilbagemeldinger og prøver derfor en gang til:

Vil du være med i det frivillige arbejde på L4M?

På vores fælles feriebolig Les 4 Moulins er der mange, som udfører et stykke frivilligt arbejde – både med hånd og hoved. Dels for at hjælpe og dels for at indgå i fællesskaber.

Som eksempler på frivilligt arbejde kan nævnes:

  •         Deltagelse i et af de 5 udvalg, der drøfter og foreslår tiltag vedrørende bygninger, indretning, park, kommunikation og Det gode liv.
  •         Aktionærer, der er tovholdere på temauger, som hidtil har været vandring, cykling, olivenplukning, madlavning og højskole.
  •         Enkeltpersoner, der løser opgaver vedr. hjemmeside og aktiesalg
  •         Og ikke mindst de mange aktionærer, der river en uge ud af kalenderen for at bidrage til vedligeholdelse af bygninger, interiør og park på Les 4 Moulins i de såkaldte aktionæruger.

Måske er situationen den

  •      at du har været aktionær længe, men først lige gået på pension
  •      at du er ny aktionær og ikke ved, hvordan du kommer i spil
  •      at du gerne vil bidrage med viden om eller løsning af enkeltopgaver, hvor du har særlige kompetencer, uden at binde dig til fast deltagelse i et udvalg
  •      at du ikke har tid lige nu, men gerne vil bidrage på den lidt længere bane
  •      at frivilligt arbejde på Les 4 Moulins ikke er noget for dig, og det er selvfølgelig helt i orden.

For at alle interesserede kan komme i spil, og for at udvalgene og bestyrelsen kan få et overblik over, hvem vi kan henvende os til med hvad og hvornår, er vi i gang med at opbygge en kompetencebank. Hvis du eller din ægtefælle/partner kunne tænke jer at stå i en sådan kompetencebank, må I meget gerne udfylde denne formular.

Link: https://forms.gle/k3DsbzaHG2urxmUt7

Deadline for tilbagemelding: 15. september 2025

På bestyrelsens vegne
Karen Leth og Preben Ringgaard