Godt nytår

Julen og nytåret er blevet fejret på allerbedste måde i Les 4 Moulins, og vi starter nu på et nyt år, som jeg glæder mig rigtig meget til.

For mig har de to første måneder været fuld af ’vilde problemer’’, men nu er jeg ved at finde fodfæste og ser frem til at udvikle samarbejdet både med aktionærer og personale.

Jeg arbejder intenst med rengøringsudfordringen, men jeg oplever også, at vi har brug for at få en tydeligere beskrivelse af de rengøringsopgaver, man er forpligtet på som gæst, og de opgaver man kan forvente løst af Frederique og Cindy.

I forhold til viceværtopgaverne har det haltet lidt siden Riaan blev syg, men i hans sted har jeg nu en aftale med to lokale mænd, som skal hjælpe mig med at få L4M til at spille som før.

De er

  • Jean Luc Romano, som har vigtige håndværksmæssige kompetencer, og som har været en værdsat partner i bolig 19-projektet
  • Guillaume Rey, der skal hjælpe med at passe udeområderne og de mange tekniske småopgaver, der hele tiden opstår – ude som inde

I det nye år vil jeg også gerne lære så mange af jer at kende som muligt. Derfor vil jeg opfordre jer til at opsøge mig for en uformel snak, når I er ankommet. Det vil også betyde meget for mig, at I henvender jer til mig, hvis noget ikke er i orden ved ankomsten eller går i stykker undervejs, så jeg kan følge op.

Som hovedregel er mine 30 timer fordelt på mandag, tirsdag, torsdag og fredag, hvor jeg så vidt muligt træffes på kontoret 10-12, og herudover er I er altid velkomne til at ringe eller sende en sms på tlf. 0033 6 42 83 3815 eller skrive mig en mail på l4m@mitfranskeslot.dk – på dansk, engelsk eller fransk.

Med de bedste ønsker for 2025

Nathalie