Emballage afleveres ved porten

En god nyhed i Les 4 Moulins er at vi ikke længere behøver at bære skraldeposen med emballage ned til containerne ved parkeringspladsen, men kan aflevere tom emballage ved porten hvor containerne for ”restaffald” står.

Til gengæld er hullerne i den nye container med det gule låg ikke så store, at hele den store sorte pose kan proppes ned. Det betyder, at man enten må have mindre poser med eller smide den tomme emballage ned én ad gangen. Som det kan ses af sedlen på containeren, kan emballage være karton, papir, plastic og metal. Glasflasker og tørt papir skal dog stadig transporteres ned til containerne ved p-pladsen.