Birgittes opskrift på hjemmesyltede oliven
Hjemmesyltede oliven
Det skal du bruge:
- Mørke letmodne oliven
- Groft salt, skræl fra en økologisk citron og urter
- Flere friske (skyllede) urter, hvidløgsfed, tørret chili og Ekstra jomfru olivenolie
Sådan gør du:
- Olivenfrugterne vaskes i koldt vand tilsat lidt hvidvins eddike, for at få eventuelle urenheder væk.
- Læg de vaskede oliven i en gryde, bradepande eller andet og dæk dem med saltet, citronskræl og urter. Sættes på et koldt sted i 10 dage – vendes en gang om dagen.
- Skyl de saltede oliven rene for salt og læg dem på en ovnplade. Tørres i ovnen på 75 grader i et par timer.
- Læg olivenfrugterne i sterile glas og overhæld dem med god ekstra jomfru olivenolie og lidt tørret chili, hvidløgsfed og urter efter eget valg – vi brugte timian.
Forslag til servering:
Udsten evt. de syltede oliven med en olivenudstener og nyd dem sammen med lidt god lufttørret skinke, bøffelmozzarella, tomat og brød.
Bon appetit