Referat af mødet i Parkudvalget den 21. august 2026 kl. 16, afholdt af Tina.

Deltagere: Tina, Thomas, Jens, Peter og Michael Afbud: Anker og Karen

Dagsorden, blev godkendt.
1) Siden sidst på L4M
2) Skovbrand – Brandbælte
3) Evaluering af parkugen
4) Parken – Siden parkugen og frem til nu – status. – Tilføjelser til årshjul (bilag)
5) Næste års parkuge: tid, sted, antal
6) Bestyrelsens kommissorium for parkudvalget, ny udgave (bilag)
7) Handleplan for parkudvalget – (se bilag, side 14,15)
8) Temadag for udvalgene fredag den 9. oktober 2026 – hvem deltager?
9) Evt.

Punkt 1. Siden sidst på L4M
Tina fortalte, om hvor flot parken tog sig ud i juni, da hun sidst var på L4M, alt blomstrede og kun 1 vinplante var gået ud.

Tina havde haft snak med Dirk og gartneren om, hvorledes vi ønsker parken passet.

Hun fik indskærpet overfor gartneren, at højst 2-4 månedlige besøg afhængig af årstid, er der afsat penge til.

Tina pointerede overfor Dirk i juni at drypvandingsanlæg skulle etableres nu, men her i august har vi erfaret at det arbejde ikke er udført. Vi følger op på etablering af vandingsanlægget.

Pengene er afsat i handlingsplanen med kr. 5.000 PU08-26.

Vanding af planter og krukker fungerer ikke, når Dirk har ferie. Det har resulteret i, at flere vinplanter er døde. Vi foreslår, at der ”hyres” en afløser i Dirks ferieuger – eventuelt en fra rengøringen, timeforbrug vurderes til max 2 timer pr uge. Den omkostning vil opvejes af, at der ikke skal genkøbes planter til erstatning for visne planter.

Parkudvalget foreslår at løfte indgangspartiet mod personalekontoret med f.eks. et cafébord og et par stole i provencalsk stil (hvor man kan sidde) samt krukke med blomster. En højnelse og forenkling.

Punkt 2. Skovbrand – brandbælte
Umiddelbart mener vi, at brandbæltet er ok på vores grund, da vi har fået fældet og beskåret af gartneren, men da Thomas er på L4M i uge 35/36 følger Thomas alligevel op på, hvorvidt brandbæltet mod nord er tilstrækkeligt bredt jf. de lokale brandregler.

Det er aftalt, at hvis nabogrunde ikke overholder reglerne, vil vi få Nathalie til at kontakte kommunen, der så har påtaleret overfor de pågældende grundejere.

Vores egne træer i parken vurderes ved næste års parkuge, i uge 10/2027.

Punkt 3. Evaluering af parkugen
God parkuge, men ifm. lodtrækning måtte vi undvære et udvalgsmedlem, der tidligere har deltaget og kender til arbejdet.

Det er en væsentlig forudsætning for deltagelse, at man er fysisk habil idet der gås, kravles og klatres en del hver dag.

Flisning af grenaffald fungerede upåklageligt. Dirk arbejdede effektivt. Det tog 1 ½ dag med assistance fra et par deltagere.

Vigtig pointe er, at medlemmer i parkugen ikke må assistere Dirk i arbejdet med flismaskinen medmindre, de har korrekt sikkerhedsudstyr.

Savkæder til de små save er ved at være slidte, så nye skal indkøbes til næste parkuge.

Punkt 4. Parken – Siden parkugen og frem til nu
Vi gennemgik årshjulet og skrev et par rettelser ind.

Karen får besked på rettelserne, så ajourført årshjul kan komme på hjemmesiden.

Punkt 5. Næste års parkuge
Bestyrelsen har valgt uge 10 mod vores ønske, som er uge 11, da vi har større succes med nyplantninger jo varmere det er.

Vi ønsker at hele parkudvalget med ”påhæng” deltager, for så vidt de er fysisk habile til jobbet.

Vi har La Serre, Stenhuset og Tennisværelset til rådighed. De resterende pladser fyldes op af aktionærer – evt. ved lodtrækning

Gartneren har tilbudt at give os et genopfriskningskursus i beskæring af oliventræer, det har vi sagt ja tak til. Vi aftaler med gartneren, at han kommer så tidligt som mulig i parkugen.

Punkt 6. Bestyrelsens kommissorium
Ingen bemærkninger.

Punkt 7. Handleplaner for parkudvalget
Vi gennemgik årets handleplan.

Alt omkring minigolfbanen er overgået til aktivitetsudvalget, hvorfor PU01-26 Restaurering af minigolfbane bortfalder. Det samme gælder så for punkterne i 2027 og 2028, PU01-27 og PU01-28. Thomas har dog viden om, hvilke materialer der skal bruges til reparation af banerne, denne viden deler han med Dirk og aktivitetsudvalget.

PU04-26 styning af platantræer og cypresser er udsat til 2027. Dirk aftaler med ekstern gartner at arbejdet udføres således, at vi i parkugen uge 10/2027 kan assistere med håndtering, flisning af grenene og bortkørsel samtidigt med grenaƯaldet fra oliventræer og nerier.

Pilotprojekt PU09-26 Vandopsamling flytter vi til 2027.

Vi gik så småt i gang med handleplanerne for 2027, 2028 og 2029. Arbejdet færdiggøres på temadagen den 9. oktober 2026, således at parkudvalgets budgetønsker kan videregives til bestyrelsen umiddelbart efter temamødet primo oktober 2026.

Tina, Thomas, Jens og Michael tilkendegav at de deltager den 9/10, Peter er bortrejst. Vi spørger Karen og Anker senere om deres deltagelse. Vi forsøger at arrangere fælleskørsel til temadagen.

Punkt 8. Evt.
Ingen bemærkninger.

Mødet sluttede kl. 18.15.
Referent
/Michael