Kære alle
Nu er det ved at være tid til at tilmelde sig nytårsaften, så vi så småt kan begynde planlægningen.
For fjerde år i træk arrangerer vi fælles nytårsaften på vores skønne L4M. I lighed med sidste år står vi selv for maden, da det var en kæmpe succes, og langt den bedste menu, vi endnu har fået nytårsaften. Madlavningen uddelegeres i mindre grupper senest den 1.12.2025, så der er tid til at ”gå i tænkeboks”.
Vi opretter en fælles MobilePay-gruppe, hvor vi – hver især – kan lægge vores udgifter til indkøb ind, og så deler vi beløbet ligeligt imellem alle deltagere den 1.1.2026. Det fungerede perfekt sidste år, så derfor gentager vi også denne succes.
Arrangørerne står for borddækning, apero til Kongens Nytårstale samt indkøb af ost.
Man medbringer selv drikkevarer til nytårsmenuen.
Diverse muntre indslag til aftenen er velkomne. Vi ser frem til endnu en nytårssucces.
Tilmelding foregår til Vibeke på Messenger eller vm@vibekemunk.dk.
Husk at skrive, hvor mange deltagere samt oplyse et telefonnummer, som vi skal bruge til MobilePay-gruppen.
Vel mødt.
Kærligst Vibeke – Birger – Pernille – Lars